Vælg en side

Annonce

Hvis terapi og samtaler ved en psykolog er helt nyt for dig, så ved du måske ikke, hvad du kan forvente, når du starter op. Til dit held kan du blive klogere her, så du måske samtidig kan få afmystificeret det at komme i terapi. 

Sådan kan et terapiforløb se ud

Psykologen sporer sig ind på din udfordring 

Et af de første skridt ved en psykolog er, at der tages en indledende snak omkring, hvad du ønsker hjælp til. Dette er selvfølgelig vigtigt for, at I sammen kan spore jer ind på, hvordan du bedst kan hjælpes videre. 

I denne proces kan det være nemmere for nogle end andre at sætte ord på den udfordring, der rumsterer. Og uanset om det er let eller svært for dig at italesætte din situation, så kan psykologen stadig hjælpe dig godt videre. 

Fordelen ved at du får italesat det, du ønsker hjælp til er, at der skabes en ramme for terapien. Det vil sige, at I begge ved, hvad der skal arbejdes med.

Der sættes ord på hvad du ønsker med terapien

I den indledende samtale vil der også være plads til, at du sætter ord på, hvad du ønsker med din Århus terapi. Det kan være, du ønsker konkrete redskaber, måske ønsker du en dybere forståelse af svære følelser, du oplever, eller måske noget helt tredje.  

I sidste ende har det også meget at sige for, hvordan du oplever terapiforløbet. Og altså om du føler, at du har fået noget ud af samtalerne. 

Terapiforløb med din udfordring i fokus

Det næste skridt er nu naturligvis, at der nu arbejdes mere i dybden med det, du er kommet ind med. Alt efter hvordan din situation udvikler sig undervejs, kan det variere, hvor mange samtaler der er nødvendige. 

Det er vigtigt at understrege, at der altid er plads til, at du bringer flere ting på banen, som fylder i dit liv. Det er derfor heller ikke fordi, at terapien bliver låst fast på det, som du har talt med psykologen om i første samtale.