Vælg en side

Danskerne er utroligt loyale kunder generelt, og holder derfor ofte fast i deres forsikringsselskab i stedet for at shoppe rundt efter bedre tilbud. Dette kan dog føre til, at man betaler for meget i præmier og går glip af potentielle besparelser. Faktisk viste en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk, at næsten halvdelen af de adspurgte betalte for meget for deres bilforsikring, og hver femte betalte for meget for deres sygeforsikring. Dette understreger vigtigheden af regelmæssigt at sammenligne priser og skifte forsikringsselskab, hvis det er nødvendigt. Forbrugerne kan også overveje at samle deres forsikringer eller vælge en højere selvrisiko for at sænke deres præmier. Hvis du tager dig tid til at revurdere din forsikringssituation, kan du ikke blot spare penge, men også sikre, at du har den dækning, du har brug for, til en rimelig pris. Vil du gerne finde ud af hvad dine alternativer er, så kan du læse med i denne artikel.

Hvilke selskaber er populære i dit netværk?

Et godt sted at starte, når det kommer til at finde alternative bud på forsikringsselskaber, er i ens netværk. Alle har forsikringer af forskellige slags, hvilket betyder at din familie, venner og bekendte, alle er spredt ud i forskellige selskaber. Derfor er det en god idé at snakke med dem, for at høre hvad de betaler og hvordan de er dækket. Det kan være at du finder det helt rigtige selskab for dig, ved at bruge denne metode. Det kan også være en god måde at undgå selskaber, som din familie, venner og bekendte, har haft dårlige oplevelser med. Når alt kommer til alt, bør man altid starte i sit netværk.

Indhent tilbud ved hjælp af internettet

Det kan være en stor arbejdsbyrde at skulle kontakte alle selskaber, for at høre om hvad de kan tilbyde dig og hvad det vil koste dig. Der findes dog meget hurtigere metode, som for eksempel at benytte sig af en af de populære hjemmesider, som indhenter forskellige tilbud på dine vegne. Du skriver blot hvad du er interesseret i og så vil du få sendt forsikringstilbud direkte til din email, så du kan gennemgå dem i ro og fred, uden at føle dig presset af en ivrig assurandør, som vil overbevise dig om at deres selskab er bedst og komme med en masse argumenter for, hvorfor alle de andre er dårlige.

Hvilket tilbud skal man takke ja til?

Du skal først og fremmest takke ja til det tilbud, som matcher din behov, krav og forventninger til dine forsikringers dækning, men også til prisen for det. Fordelen ved at indhente flere tilbud er, at det gør det mere overskueligt for dig at finde frem til det selskab, som kan levere det du ønsker, til den pris du er villig til, eller har råd til, at betale. Ved at læse tilbud igennem, fra alle de forskellige selskaber, får du nemt et overblik over hvad dine muligheder er, og kan derfor træffe det bedst mulige valg for dig og din økonomi.